Galtrup Esport 1920X500

eSport med f.eks. CSGo og Fortnite

Hvad er eSport?

Computerspil er blevet en global tilskuersport, som afholdes på stadions i hele verden med op til 100.000 fysiske tilskuere, og med mange millioner seere foran skærmene derhjemme. Som med klassisk sport, dækker eSport (elektronisk Sport) over mange forskellige genrer, såsom skyde-, fodbold- og strategispil.

En rigtig gaming efterskole

Galtrup er en efterskole med eSport som linjefag, ja faktisk var vi en af de første efterskoler med eSport. Hos os er eSport mere end de sædvanlige turneringer og konkurrencer i CounterStrike (CSGO), FIFA, League of Legends, Fortnite osv. Det handler også om at få de gode råd, og den rigtige inspiration til dit individuelle niveau. Samtidigt er der fokus på at få holdets samlede præstation til helt nye højder. Ligegyldigt hvilket spil du spiller, arbejder vi målrettet med din træning, og dykker ned i strategierne, koordineringen og holdspillet, som er med til at skabe det vigtige overblik. 

Det betyder ikke noget om du er nybegynder eller kommende pro. Spiller du et spil, som endnu ikke er på listen herunder, er du stadig meget velkommen.

eSport er en organiseret sport med forberedelse, opvarmning og evaluering. Du vil altid spille i hold på 5 spillere, og du vil blive trænet i teori, teknik, strategi og samarbejde. Undervisningen vil forbedre dine evner til at samarbejde, og du oplever nogle aspekter, som du kan benytte i din kommende uddannelse eller dit arbejde.

Undervisningen – I spritnyt lokale

På linjefaget bliver du undervist 2 gange om ugen i 2 timer. Derudover vil der være en ugentlig eSport-aften, og vi vil deltage i turneringer mod andre efterskoler og ungdomsskoler. eSport forgår i et nyindrettet lokale med 15 stærke gamer-PC’ere, Playstation og storskærm. Derudover er der gamerstole og det rigtige LED lys. Internetopkoblingen er 1000/1000 Mbit fibernet.

Hvad siger andre
om Galtrup Efterskole?