Dagligdagen

Dagligdagen på Galtrup Efterskole er fyldt med god afveksling i programmet.

I det daglige er der mulighed for at benytte alle vores kreative lokaler. Særligt musiklokalerne og hallen summer hver aften af aktiviteter.

Som elev skal man regne med et ugentligt fælles arrangement om aftenen. Det kan være koncert eller foredrag udefra eller det kan også være kontaktgruppearrangementer som "Bad Taste", MGP, GMI-rekordaften eller årstidsfester som Halloween og Fastelavn.

Eleverne har lavet en blog om at gå på Galtrup Efterskole. Find den i topmenuen, og se vores hverdag med elevernes øjne.