Fitness & Dance

En linje for alle, som er klar til at få sved på panden og udfordre sig selv fysisk. Træning skal være sjovt, uanset niveau og målsætninger.

 

Træning for alle

Fitnesslinjen tilbyder mange forskellige træningsformer, som vægtløftning, spinning, crossfit, dans og styrketræning som holdaktivitet. På den måde er der mulighed for at møde den enkeltes motivation og ønsker for træningen.

I samarbejde med Midt Mors Sport har vi fantastiske rammer til træning i nyt motionscenter. Vi benytter os også ivrigt af naturen omkring os, med ture på mountainbike, O-løb og andre typer træning, som kan foregå udendørs.

Kost og sund balance

Fitness handler ikke kun om træning, men om generel sundhed. Derfor arbejder vi med træningslære, kost- og ernæring, og laver individuelle træningsprogrammer - så du får det optimale ud af at vælge fitnesslinjen på Galtrup.

Du bliver klogere på dine fysiske grænser, og kommer til at opleve den tilfredsstillelse det er, at blive stærk, sund og glad på en sjov måde.

Bestil en rundvisning ved at kontakte os hér.