Arrangementer

Månedens foredrag er obligatorisk og emnerne spænder vidt. Eleverne får en bred vifte af kulturelle tilbud; musikalske indslag, rejseberetninger med diasshow og foredrag. Man kan også deltage i en debat om stoffer, sex og samliv - eller høre provokerende indlæg om unges opførsel og ansvar for et godt liv! Skolens elevråd arrangerer ligeledes foredrag om aktuelle emner.

Kontaktgruppe-arrangementer arrangeres månedligt og omhandler årstidens fester: høst, jul og fastelavn,- eller temafester så som pyjamasparty, bad taste party eller halloween i den mørke tid. Det sidste af disse arrangementer er den store gallaaften med fine kjoler og dans. Der er 2 kontaktgrupper til at arrangere hver aften og der bliver gjort meget ud af oppyntning, konkurrencer og musik.