Anthon har eSport på Galtrup Efterskole, og spiller Fortnite, og han er ikke bare god til det, men helt usandsynligt god til det.
I Europa er der ca. 250 millioner der spiller Fortnite. De bedste af dem er organiserede på ca. 15 hold. Anthon er så stort et talent at han er tilknyttet et af de hold: ”Connecting Esports” med base i Holland. På holdet er de 25 spillere, og de træner både sammen og hver for sig. Anthon spiller 2-3 turneringer pr. uge, og træner ca. 20 timer, det er både mental og taktisk træning. Han ville egentlig gerne træne mere, men det er svært at finde tiden, når man også går på efterskole.
Næste år får Anthon mere tid til træning, da det er planen at han skal have et sabbatår for at kunne fokusere 100% på karrieren i Fortnite.
Det kan lyde helt vildt, men når man som Anthon er blandt de 100 bedste i Europa, kan man faktisk leve af at spille computer, og uden at gå i detaljer kan vi godt afsløre at præmiesummen er steget for Anthon siden han første gang vandt 150 kr. til et LAN arrangeret af Indre Mission.
Vi synes det er vildt fedt at Anthon har prioriteret et år på efterskole, og er stolte af at han valgte os. Vi glæder os til at følge med i hvad der kommer til at ske med karrieren, hvor det næste store skridt er at kvalificere sig til det næste VM.
"Galtrup er en enormt god efterskole. Det er skolen hvor de former en og lærer en at tage ansvar og være kaptajn i eget liv. Personalet er gode til at hjælpe en i svære situationer og hjælpe en på rette spor. Jeg har været der 3 år og fået mange gode ting med i bagagen, som gør jeg kan stå mere på egne ben nu. Galtrup er noget specielt og vil være I mit hjerte resten af livet. Galtrup vil jeg ikke være foruden. Galtrup har det bedste personale, en legendarisk mentor og enormt fantastisk forstander! Tak for alt, fra jeres dejlige 3 års elev."
Jose Lauritsen, 2019-2022"Skolen er god til at favne alle typer mennesker. Lige fra dovne teenagere til profesionelle Fortnite-spillere og vægtløftere. Mottoet “vi er gode til ikke at være ret gode” kommer virkelig til udtryk i ALLE elever i løbet af året - på den gode måde. Man skaber SERIØST venskaber for livet på GE. Jeg har selv fået venner for livet i løbet af året. Varmeste anbefalinger herfra."
Maja Bjørn, 2021-2022"Jeg synes at skolen er meget trygt anlagt, så man føler sig hjemme og en del af det hele. Samtidig er lærere og andre elever med til at gøre man også får en følelse af selvtillid. Det at være sammen med en masse jævnaldrende som bare nyder ens selskab og omvendt, giver det bedste selvtillidsboost. Kontaktlærer yder et fantastisk arbejde og jeg ville aldrig være foruden min tid på skolen, fordi jeg med de bedste mennesker omkring mig udviklede mig så jeg selv følte jeg var klar til at komme videre på gymnasiet."
Katrine Galsgaard, 2018-2019"Galtrup Efterskole har været utrolig gode til at hjælpe vores søn. De har støttet og vejledt ham i den rigtige retning, når han har været udfordret både med det sociale, hjemve og det faglige. De har motiveret ham til, at være sig selv, at løse de konflikter han nu engang måtte komme ud i. Takket være lærerne og forstanderen på Galtrup, er han blevet til et mere modent og ansvarsfuldt ungt menneske."
Charlotte Lauritsen (forældre), 2019-2022"Jeg har ikke haft hjemve, for der er hele tiden noget at give sig til. Jeg har fået mange nye venner. Det gælder om ikke at være genert men at være frisk."
Kunda Olsen, 2018-2019"Det er fedt at være hjemmefra, for der er mange at snakke og hygge sig med. Det er spændende, at der er så mange forskellige folk og kulturer. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg synes allerede, at jeg er blevet mere rummelig."
Magnus Beck, 2018-2019“Galtrup - nok et af de bedste valg, vi har truffet, sammen med vores søn. Han kom afsted som en dreng, og nu har vi hentet en ung mand. På Galtrup fandt han fællesskab, masser af gode venner, og ikke mindst har har han fundet sig selv.. Her er plads til alle, - uanset hvem du er, eller hvad du kommer med. Vi vil klart anbefale et år på Galtrup."
Christine Rassing Winther (forældre), 2020-2021