LGBT+
fællesskabet

Fremover vil vi hver måned lave et portræt af en eller flere mennesker med tilknytning til Galtrup. Vi starter med en gruppe elever som på den ene eller anden måde definerer sig som en del af LGBT+ fællesskabet. Det her portræt handler dog ikke om dem enkeltvis, men om deres tanker om at gå på efterskole.

De har det tilfælles at deres primære ønske til en efterskole, var en skole hvor man kan være sig selv, og blive accepteret som den man er. En ny start, hvor man for alvor selv definerer hvem man er og hvordan andre ser en. Vi har mødt dem til en snak om netop det, og om at skille sig ud fra flertallet når det kommer til kønsidentitet eller seksualitet.

Da vi først sætter os ned for at snakke, er det svært at finde hoved og hale i de mange forskellige retninger samtalen tager. Her er nogle unge med meget på hjerte og nogle klare holdninger. Fælles for dem alle er, at de har haft oplevelsen af ikke at være accepteret, enten i en stor del af deres liv eller i enkeltstående episoder.

De gør sig mange tanker om kønsidentitet og det at have en seksualitet som ikke er som flertallets i samfundet. Rundt om bordet når de til enighed om at det er et vigtigt emne at tale om på efterskole. Skolen skal være åben og turde tage snakken. Det får elever, der måske ikke er helt sikre i deres kønsidentitet eller seksualitet, til at føle sig mere trygge, og dermed accepterede og velkomne. På Galtrup har vi elever som er meget åbne om deres seksualitet, nogle der er halvåbne, nogle der stadig er i tvivl og nogle der er helt sikre, men ikke har behov for at tale om det. Der skal være plads til alle.

Der er stor enighed om at skolen er godt på vej. Vi taler åbent og lytter til hinanden. Men vi må også acceptere at ændringer i vores sprog og holdninger kan tage tid. Det kan være svært at vænne sig til at sige ”han” om en person der har navn og måske delvist et udseende der minder mest om en klassisk pige. Det kan være svært at huske det navn en person gerne vil hedde, når alle officielle papirer siger noget andet. Der er dilemmaer med badefaciliteter og andre små praktiske ting. Men vi er enige om, at så længe vi tør tale om de problemer der opstår, så vokser de sig aldrig store, og de fleste af problemerne er slet ikke rigtige problemer, men bare dårlige vaner som vi sammen kan ændre.

"På Galtrup bliver vi alle set som normale mennesker"

På den positive side, så er der en stor styrke i at være flere der går igennem nogle af de samme dilemmaer og oplevelser. Det giver oplevelsen af et lille fælleskab i det store fælleskab, og det er trygt at vide, at man ikke er alene. En af eleverne siger: ”Jeg er glad for den måde Galtrup tager imod alle deres elever. Uanset hvem og hvad man er: Grønlændere, danskere, transkønnede, cis-kønnede og alle de andre typer af elever der er her. På Galtrup bliver vi alle set som normale mennesker, og det er jeg meget glad for. Det får mig til at føle mig accepteret og tilpas, hvilket, efter min mening, betyder meget for et efterskoleår.”