NB!: Efterskolernes Aften er desværre aflyst pga. Covid-19. Vi tilbyder i stedet en personlig rundvisning ved booking på tlf. +45 97 74 11 06 efter den 17. januar 2021.
Onsdag den 13. januar 2021 åbner vi skolen, og byder alle interesserede velkommen til rundvisning og til en uforpligtende snak med både eleverne og lærerene om efterskolelivet hos os.
Årets nye linjefag: Makerspace
Som noget nyt tilbyder vi Makerspace som linjefag fra januar 2021. Det betyder bl.a., at der åbnes mere op for de kreative værksteder med bl.a. 3D printere, vinyl- og laser cuttere, hvilket giver eleverne helt nye muligheder for, at fordybe sig i personlige DIY projekter.
Koncert med Trio Svin
Trio Svin er selvudnævnt modstandsbevægelse til den gængse nordiske folkemusik og de spiller, som hver melodi var deres sidste. Den kompromisløse og autentiske stil affødte tilmed en nominering ved DMA Folk i 2015, og bandet har sidenhen turneret bredt i hele Norden samt Canada.
Aftenens program:
18:00 - 19:00 Rundvisning og samtaler 1
19:00 - 19:30 Koncert med Trio Svin
19:30 - 20:30 Rundvisning og samtaler 2
Tilmelding
På grund af coronarestriktionerne er tilmelding nødvendigt, så vi kan holde styr på antallet af besøgende. Tilmelding forgår telefonisk på +45 97 74 11 06.
Galtrup er oplevelser for livet
Et efterskolår er en rejse. En opdagelsesrejse ind i dig selv - et år med andre unge, som har de samme interesser som dig. Et år med fællesskab og sammenhold. Glæd dig til musicalugen, fagdagene, og studieturene. Glæd dig til fællesskabet. Et efterskoleår er din enestående chance for at udvikle dig, og finde din plads i sammenholdet. Et år, hvor du prøver at være væk hjemmefra, lærer at tænke selv- stændigt, og bliver klar til at tage næste skridt ud i livet.