Inklusion
Hvis du skal have faglig støtte i 8. eller 9. Tilbyder vi to lærer funktion, så du får mest mulig ud af undervisningen. Støtten foregår i klassen.
Støtteundervisning
Skal du gå i 10. klasse, foregår den faglige støtte i klassen. Der vil være en støttelærer i timerne, som har fokus på at støtte og hjælpe den enkelte elev.
Inklusionseleverne kan også gå i andre lokaler med støttelæreren, hvor tempoet vil være lidt anderledes end i klassen.
Eleverne følger i udgangspunktet den samme undervisning som de øvrige elever, men har en mulighed for meget lærerhjælp og støtte. Hvis du er ordblind, har støttelæreren erfaring med diverse hjælpeprogrammer, som skolen har licenser til.
Mentoraftale
Mentoraftalen har til formål at yde målrettet personlig støtte i forbindelse med gennemførelse af efterskoleopholdet. Den laves på grundlag af sagsbehandlers vurdering og beskrivelse. Skolen skal modtage §50 / handleplan / PPR-vurdering eller lignende relevante personfølsomme oplysninger som baggrundsviden.
Den overordnede målsætning for eleven er hjælp til større selvværd og selvtillid til at lære de basale personlige og sociale kompetencer, der er alderssvarende og nødvendige, for at klare sig i efterskoleregi og efterfølgende på en ungdomsuddannelse.