Webheader Efterskolernes Dag 2021

Besøg os til Efterskolernes Dag

Søndag d. 26. september 2021 åbner vi skolen fra 13:00 til 17:00, og byder alle interesserede velkommen til rundvisning og til en uforpligtende snak med både eleverne og lærerene om efterskolelivet hos os.


Nyt linjefag: DIY

DIY er en forkortelse for "do it yourself "eller "gør det selv". DIY handler mest af alt om at være kreativ og om at skabe et personligt forhold til de ting du omgiver dig med. Der er nemlig ingen grænser for hvad du selv kan skabe på denne nye linje, og sværhedsgraden af dine projekter er du helt selv med til at bestemme.

DIY-linjen er en kombination af fagene Håndværk, Kunst, Makerspace, Fashion design, Grafisk design og Videoproduktion. Skolens nyindrettede værksteder danner rammerne og giver færre kreative begrænsninger og mere «frit spil» mellem fagene.

DIY giver mulighed for at kombinere materialer, værktøjer og maskiner, så kun din egen fantasi sætter grænsen.

Nyt linjefag: Sport

Sport er et linjefag, som gerne vil motivere dig til at bevæge din krop og have det sjovt i et aktivt fællesskab.

Der vil være forskellige sportslige valgmuligheder hver gang, så du altid har noget at vælge imellem. Vi tilbyder både de klassiske sportsgrene, som badminton, håndbold, basketball og fodbold, men også nyere sport som fitness, yoga, cross fit, step og padel tennis kan finde vej til dette linjefag.


Dagens program

13:00 Viceforstander Marianne Laursen byder velkommen

13:10 Oplæg ved forstander Jens Hvid i foredragssalen

13:30 Rundvisninger

15:00 Oplæg ved forstander Jens Hvid i foredragssalen

15:20 Rundvisninger