Tosprogede Elever

Vi har reserveret 12 pladser til to-sprogede elever, drenge og piger, 8., 9. og 10. klasse.

Vi tilbyder 4 lektioner undervisning i dansk som andetsprog om ugen til elever, der har behov for støtte, foruden de 6 lektioner dansk i stamklassen, hvor de også har engelsk og matematik.

Vi tilbyder særlig støtte i stamklassen i både dansk, engelsk og matematik, hvis eleven har en PPR udtalelse fra hjemkommunen.

Vi har en udvidet kontaktlærerordning og vi har en DSA koordinator, der særligt har fokus på de to-sprogede elevers integration, undervisning, praktiske forhold samt kulturformidling.

Til vore grønlandske elever har vi et netværk af danske kontaktfamilier.

De seneste år har vi haft elever fra: Grønland, Thailand, Congo, Somalia, Iran, Burma, Bhutan, Polen, Ungarn og Rusland.