Hvad er Efterskolernes Dag?
Efterskolernes Dag er et fælles efterskoleevent, som altid finder sted den sidste søndag i september. Her holder alle landets efterskoler åbent hus i tidsrummet fra 13:00 til 17:00. Det betyder, at dig og din familie kan smugkigge på, hvad det vil sige at gå et år på efterskole.
Efterskolernes Dag finder sted hvert år, sidste søndag i september. Kan du ikke vente så længe, så ring til os på +45 97 74 11 06 og få lavet en aftale angående en rundvisning på skolen.
Kom til Åbent hus i skoleåret 2025/2026
Vi inviterer til åbent hus på Galtrup Efterskole på følgende søndage:
15. februar, 6. april og 7. juni.
Alle dage fra kl. 13 til 17
Kom og oplev stemningen på skolen, se vores faciliteter og få en rundvisning af en af vores engagerede rundvisere. Det er en god mulighed for at få et indtryk af hverdagen på Galtrup Efterskole og stille spørgsmål om livet, undervisningen og fællesskabet her hos os.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Vi har altid åbent hus
På Galtrup Efterskole er der altid åbent hus, så hvis I ikke har mulighed disse dage, kan man altid ringe, så finder vi en dag der passer til Jer.
Man vil altid blive vist personligt rundt på skolen af en ansat, og har undervejs mulighed for at stille alle vigtige spørgsmål, såsom "Hvilke værdigrundlag har skolen?", "Er der ekstra udgifter forbundet med et ophold på denne efterskole?", "Hvor mange, og hvilke udlandsture er der?" og "Hvordan skiller Galtrup Efterskole sig ud fra andre efterskoler?". Ja, faktisk så findes der ingen dumme spørgsmål.
"Galtrup er en enormt god efterskole. Det er skolen hvor de former en og lærer en at tage ansvar og være kaptajn i eget liv. Personalet er gode til at hjælpe en i svære situationer og hjælpe en på rette spor. Jeg har været der 3 år og fået mange gode ting med i bagagen, som gør jeg kan stå mere på egne ben nu. Galtrup er noget specielt og vil være I mit hjerte resten af livet. Galtrup vil jeg ikke være foruden. Galtrup har det bedste personale, en legendarisk mentor og enormt fantastisk forstander! Tak for alt, fra jeres dejlige 3 års elev."
Jose Lauritsen, 2019-2022"Skolen er god til at favne alle typer mennesker. Lige fra dovne teenagere til profesionelle Fortnite-spillere og vægtløftere. Mottoet “vi er gode til ikke at være ret gode” kommer virkelig til udtryk i ALLE elever i løbet af året - på den gode måde. Man skaber SERIØST venskaber for livet på GE. Jeg har selv fået venner for livet i løbet af året. Varmeste anbefalinger herfra."
Maja Bjørn, 2021-2022"Jeg synes at skolen er meget trygt anlagt, så man føler sig hjemme og en del af det hele. Samtidig er lærere og andre elever med til at gøre man også får en følelse af selvtillid. Det at være sammen med en masse jævnaldrende som bare nyder ens selskab og omvendt, giver det bedste selvtillidsboost. Kontaktlærer yder et fantastisk arbejde og jeg ville aldrig være foruden min tid på skolen, fordi jeg med de bedste mennesker omkring mig udviklede mig så jeg selv følte jeg var klar til at komme videre på gymnasiet."
Katrine Galsgaard, 2018-2019"Galtrup Efterskole har været utrolig gode til at hjælpe vores søn. De har støttet og vejledt ham i den rigtige retning, når han har været udfordret både med det sociale, hjemve og det faglige. De har motiveret ham til, at være sig selv, at løse de konflikter han nu engang måtte komme ud i. Takket være lærerne og forstanderen på Galtrup, er han blevet til et mere modent og ansvarsfuldt ungt menneske."
Charlotte Lauritsen (forældre), 2019-2022"Jeg har ikke haft hjemve, for der er hele tiden noget at give sig til. Jeg har fået mange nye venner. Det gælder om ikke at være genert men at være frisk."
Kunda Olsen, 2018-2019"Det er fedt at være hjemmefra, for der er mange at snakke og hygge sig med. Det er spændende, at der er så mange forskellige folk og kulturer. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg synes allerede, at jeg er blevet mere rummelig."
Magnus Beck, 2018-2019“Galtrup - nok et af de bedste valg, vi har truffet, sammen med vores søn. Han kom afsted som en dreng, og nu har vi hentet en ung mand. På Galtrup fandt han fællesskab, masser af gode venner, og ikke mindst har har han fundet sig selv.. Her er plads til alle, - uanset hvem du er, eller hvad du kommer med. Vi vil klart anbefale et år på Galtrup."
Christine Rassing Winther (forældre), 2020-2021