Skolens historie og værdigrundlag

Den ældste eksisterende efterskole

Den første efterskole blev grundlagt i Ryslinge på Fyn i 1851 af Kristen Kold, og var inspireret af Grundtvig. Det kunne, på dette tidspunkt, være svært at skelne mellem efterskole, ”dagefterskole” og højskole, men efterhånden blev det sådan, at højskolernes aldersgrænse blev sat ved 18 år og op efter.

Dansklæren Kresten Kold, skulle senere vise sig at blive en pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen. Kold deltog i en kreds af grundtvigske præster der ivrigt diskuterede kirke- og skolespørgsmål, og mødte her Anders Povlsen Dal, som skulle blive den første forstander på skolen. Da Kold efter Treårskrigens slutning i 1851 begynder sin lille skole på Fyn, bliver Povlsen Dal hans medhjælper. 

I 1856 havde der på Mors været planer fremme om oprettelse af en såkaldt højere bondeskole, men planerne var strandede. En friskole efter Kolds mønster var begyndt i 1861. Her blev Povlsen Dal kontaktet, og begyndte på den baggrund nu at arbejde på oprettelsen af en folkehøjskole.

Med hjælp fra gode venner fik han købt et lille sted. Der var lidt jord til, så der kunne holdes 4 køer. Stuehuset var tarveligt, men der kunne indrettes en skolestue med plads til ca. 10 elever. Gulvet var lerstampet, og når der blev fugtigt, blev det let opblødt. Her åbnede Povlsen Dal sin lille skole den 1. november 1864. Skolen er i dag er den ældste eksisterende efterskole.

Værdigrundlag

Galtrup er en sprællevende efterskole, der ønsker at videreføre den unikke efterskoletradition, som blev grundlagt af Grundtvig og Kristen Kold. Og vi vil gøre det på vores moderne tids betingelser. Derfor er skolen åben for alle, der ønsker at blive klogere på livet, verden, hinanden - og sig selv. 

Formålet med Galtrup er at understøtte vore elevers rummelighed og ret til at være forskellige. Galtrup ønsker at være en smeltedigel, hvor lige værdighed og højt-til-loftet er nøgleord, og hvor alle meninger kan mødes og være med til at give et menneskeligt udsyn.

Vi ser det som vores daglige opgave at bygge bro mellem

• barndom og ungdom
• fysisk aktivitet og faglig fordybelse
• den enkelte og fællesskabet
• skole og uddannelse
• det kendte og det ukendte
• tradition og fornyelse

Hermed vil vi understøtte udviklingen af den enkelte elevs muligheder i livet - eksistentielt, fagligt og som ansvarlig borger i et demokratisk samfund. Vi tror nemlig på, at ethvert menneske nærer et dybtfølt ønske om at leve et væsentligt liv - et liv, der ikke er ligegyldigt, men gør en forskel. Til et sådant liv hører - efter vores opfattelse - at man ikke kun er noget for sig selv, men også føler sig forpligtet på at være noget for andre.

Derfor skal Galtrup danne rammen om et fællesskab, der er båret af tillid, frisind, tilgivelse og gensidig opmærksomhed, og vi sætter en ære i at give vore elever sans for de små tings store betydning.

Andre nøgleord i livet på Galtrup er faglighed og hjemlighed. Vi tager skolefagene alvorligt ved at skabe rum for fordybelse og dygtiggørelse. Men samtidig ved vi også, at forudsætningen for overhovedet at kunne lære noget er, at vore elever er glade og føler sig godt hjemme på skolen. Derfor tilstræber vi hjemlighed og kvalitet i alt, hvad der sker på skolen: i undervisningen, fortælletimerne, det sociale samvær, måltiderne og alle de mange fælles oplevelser.

På Galtrup siger vi ligesom PH (det var ham med alle lamperne og revyviserne), at det, man vælger at gøre her i livet, skylder man også at gøre godt! Vi vil derfor bidrage til at skærpe vore elevers sans for forskellen mellem det ligegyldige og det, der gælder! Vi vil dele vores glæde ved - og undren over - livet med eleverne. Det er jo det, som vi ikke forstår, der i sidste ende gør os klogere. Både på livet - og på os selv.

Den pædagogiske linje på Galtrup Efterskole v/ Forstander Jens Hvid 

Vores pædagogiske linje på Galtrup stemmer fuldstændigt overnes med vores værdigrundlag. Vi er en Grundtvig–Koldsk skole, hvor der er plads til alle slags unge mennesker. Vi har ikke krav om særlige kundskaber, og vi dyrker mangfoldigheden i det danske samfund.

Vi vil gerne drive skole for de unge mennesker, der måske ikke er helt afklarede i forhold til deres fremtid. De unge, der ikke er 100 % målrettede, i forhold til deres fritidsaktiviteter og idrætsgrene. Hos os handler det ikke om at være bedst, men om at have glæden ved at lave aktiviteter i et fællesskab. ”Vi er gode til ikke at være ret gode” er et motto, eleverne ofte møder. Identitetsdannelsen ligger hos os i at blive glad for det, man kan, også selvom man "kun" er på 2. holdet. Vi oplever i det danske foreningsliv, at mange unge stopper med at spille håndbold eller guitar som 12-13 årige, fordi de ikke kunne komme på 1. holdet, eller ikke var den bedste guitarist. Derfor vil vi gerne genoplive lysten til fællesskabsaktiviteter, hvor det er helt OK ikke at være den bedste.

Eleverne skal have 2 linjefag på Galtrup. Det er vigtigt, for at den unge har et bredspektret syn på sig selv og omverdenen. Vi har mange elever som afprøver identiteter, og her er det vigtigt at spille på flere heste. Vi tilpasser hele tiden linjefagsudbuddet, så det rammer godt ind i trends i ungdomskulturen.

Galtrup er en forholdsvis lille efterskole, og det har mange fordele. Mange unge i dag er identitetsusikre, og angsten for at forsvinde i mængden er stor. Flere unge i dag har oplevet at være uden for et fællesskab eller aldrig turde deltage i et. Enkelte kan også være presset ud af et fællesskab på grund af drillerier eller mobning. Det kan medføre, at den unge mest er i reptilhjernen, og har fokus på at forsvare sig selv, i stedet for at tilbyde sig selv. På Galtrup hilser vi på hinanden, hver gang vi mødes eller passerer hinanden. Det giver tryghed, at man i mødet med andre mennesker bliver anerkendt – mange gange dagligt. Når skolen ikke er større, er det også muligt at være en stor fisk i en lille sø. Her forsvinder eleverne ikke i mængden, og det er muligt at behandle eleverne forskelligt, for netop at kunne behandle dem ens.

Vi har ikke sort/hvide regler på Galtrup. Vi tror på tillid under ansvar, og stiller eleverne til ansvar for deres handlinger. Hvis handlingerne er negative, tror vi på at eleverne lærer af deres fejl. Vi lærer eleverne at tilgive og blive tilgivet. De skal blive kaptajner i eget liv, hvor de lærer at tage ansvar for egne handlinger, og selv at kunne navigere i nutiden og fremtiden.