Valgfag Tryk

god kreativ efterskole

Valgfag

Er du klar til at få farve på fingrene og forvandle dine idéer til grafiske værker?

På valgfaget Tryk eksperimenterer vi med en lang række trykteknikker, både de klassiske og de mere eksperimenterende. Her handler det om at lege med mønstre, teksturer og udtryk, og du får mulighed for at trykke på både papir, stof og måske endda dit eget tøj.

Hvad laver man på valgfaget Tryk?

Vi prøver kræfter med mange forskellige teknikker, bl.a.:

  • Kartoffeltryk og stenciltryk
  • Linoleumstryk (højtryk)
  • Juicekartontryk (dybtryk)
  • Gelli plates (en blød trykplade, der giver fede effekter)
  • Monotryk (hvor du overfører billeder og bygger videre i lag)

Vi bruger alt fra planter og muslingeskaller til magasiner og kopier, når vi laver vores tryk – og du får mulighed for at sætte dit helt eget præg på både værker og materialer.

Skal jeg have prøvet at trykke før?

Overhovedet ikke! Valgfaget Tryk er for alle – både nybegyndere og dig, der elsker at være kreativ. Vi hjælper dig med teknikkerne, og du arbejder i dit eget tempo. Det eneste, du skal medbringe, er nysgerrighed og lysten til at trykke løs.

Hvad siger andre
om Galtrup Efterskole?