Hygiejne
Vi lever i en tid, hvor hygiejne er vigtigere end nogensinde. Det gælder især i køkkenet, hvor der kan være mange bakterier, der kan forårsage sygdom. Der kan være forholdsvis kort vej mellem en gastronomisk oplevelse og en potentiel bakteriebombe. Derfor undervises gastronomieleverne også i god hygiejne.
Den gode hygiejne starter med personlig hygiejne. Dvs. man husker at holde hænderne rene og vasker dem regelmæssigt. Vi husker også at holde rå og spiseklare fødevarer adskilt, når vi arbejder med hygiejne i køkkenet. Vi har fokus på lovgivningen omkring temperaturer, f.eks. lavtemperatur og langtidsstegning, og hvilke mikroorganismer vi skal holde et ekstra øje med i køkkenet. Det er afgørende for at holde et køkken rent og sikkert. Det kræver et konstant fokus på selve proceduren og på materialerne, der bruges til at opretholde den. Ved at holde køkkenet rent og praktisere gode vaner kan man sikre, at madlavning er sikkert og hygiejnisk.
Allergi
På mange efterskoler er det vigtigt at tage hensyn til særlige allergier, så alle kan have det sjovt og trygt. Vi lærer at lave retter, som tager hensyn til de fødevarer, der oftest giver allergiske reaktioner. Vi har derfor altid mange overvejelser omkring særlige allergier, de forskellige alternativer, der er til rådighed, samt tilladelser og begrænsninger. Det betyder også, at vi erstatter de allergifremkaldende fødevarer, men har fokus på at maden stadig skal være indbydende og velsmagende. Vi taler også om symptomerne på allergiske reaktioner, så vi kan nå at reagere hvis uheldet er ude.
Ved at tage disse overvejelser alvorligt skaber vi et miljø, som alle kan nyde uden at skulle bekymre sig for allergier.
"Galtrup er en enormt god efterskole. Det er skolen hvor de former en og lærer en at tage ansvar og være kaptajn i eget liv. Personalet er gode til at hjælpe en i svære situationer og hjælpe en på rette spor. Jeg har været der 3 år og fået mange gode ting med i bagagen, som gør jeg kan stå mere på egne ben nu. Galtrup er noget specielt og vil være I mit hjerte resten af livet. Galtrup vil jeg ikke være foruden. Galtrup har det bedste personale, en legendarisk mentor og enormt fantastisk forstander! Tak for alt, fra jeres dejlige 3 års elev."
Jose Lauritsen, 2019-2022"Skolen er god til at favne alle typer mennesker. Lige fra dovne teenagere til profesionelle Fortnite-spillere og vægtløftere. Mottoet “vi er gode til ikke at være ret gode” kommer virkelig til udtryk i ALLE elever i løbet af året - på den gode måde. Man skaber SERIØST venskaber for livet på GE. Jeg har selv fået venner for livet i løbet af året. Varmeste anbefalinger herfra."
Maja Bjørn, 2021-2022"Jeg synes at skolen er meget trygt anlagt, så man føler sig hjemme og en del af det hele. Samtidig er lærere og andre elever med til at gøre man også får en følelse af selvtillid. Det at være sammen med en masse jævnaldrende som bare nyder ens selskab og omvendt, giver det bedste selvtillidsboost. Kontaktlærer yder et fantastisk arbejde og jeg ville aldrig være foruden min tid på skolen, fordi jeg med de bedste mennesker omkring mig udviklede mig så jeg selv følte jeg var klar til at komme videre på gymnasiet."
Katrine Galsgaard, 2018-2019"Galtrup Efterskole har været utrolig gode til at hjælpe vores søn. De har støttet og vejledt ham i den rigtige retning, når han har været udfordret både med det sociale, hjemve og det faglige. De har motiveret ham til, at være sig selv, at løse de konflikter han nu engang måtte komme ud i. Takket være lærerne og forstanderen på Galtrup, er han blevet til et mere modent og ansvarsfuldt ungt menneske."
Charlotte Lauritsen (forældre), 2019-2022"Jeg har ikke haft hjemve, for der er hele tiden noget at give sig til. Jeg har fået mange nye venner. Det gælder om ikke at være genert men at være frisk."
Kunda Olsen, 2018-2019"Det er fedt at være hjemmefra, for der er mange at snakke og hygge sig med. Det er spændende, at der er så mange forskellige folk og kulturer. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg synes allerede, at jeg er blevet mere rummelig."
Magnus Beck, 2018-2019“Galtrup - nok et af de bedste valg, vi har truffet, sammen med vores søn. Han kom afsted som en dreng, og nu har vi hentet en ung mand. På Galtrup fandt han fællesskab, masser af gode venner, og ikke mindst har har han fundet sig selv.. Her er plads til alle, - uanset hvem du er, eller hvad du kommer med. Vi vil klart anbefale et år på Galtrup."
Christine Rassing Winther (forældre), 2020-2021