gastronomi god kreativ efterskole

Gastronomi
Hygiejne og allergier

Hygiejne

Der kan være forholdsvis kort vej mellem en gastronomisk oplevelse og en potentiel bakteriebombe. Derfor undervises gastronomieleverne også i god hygiejne.

Den gode hygiejne starter med personlig hygiejne. Dvs. man husker at holde hænderne rene og vasker dem regelmæssigt. Vi husker også at holde rå og spiseklare fødevarer adskilt, når vi arbejder med hygiejne i køkkenet. Vi har fokus på lovgivningen omkring temperaturer, f.eks. lavtemperatur og langtidsstegning, og hvilke mikroorganismer vi skal holde et ekstra øje med i køkkenet.

Allergi

Vi lærer at lave retter, som tager hensyn til de fødevarer, der oftest giver allergiske reaktioner. Det betyder også, at vi erstatter de allergifremkaldende fødevarer, men har fokus på at maden stadig skal være indbydende og velsmagende. Vi taler også om symptomerne på allergiske reaktioner, så vi kan nå at reagere hvis uheldet er ude.