Fashion design

Galtrup Fashiondesign 1920X500

På Fashion design bliver vi inspireret af tidens tendenser og arbejder med hele designprocessen fra idé via materialevalg til færdigt produkt. Kunne du tænke dig, at undersøge nærmere, hvad det vil sige at være en ægte fashion designer, er faget en rigtig god smagsprøve på noget af det en professionel fashion designer uddannelse vil kunne tilbyde dig.

Vi vil lege med farver og forskellige materialer, og du vil blive udfordret på din kreativitet og håndværksmæssige kunnen. Der eksperimenteres med skitser, mønstre og forme, og der skabes personlige snit og udtryk. Der vil være tid til fordybelse og koncentration, samtidig med at det kun er fantasien, der sætter grænserne.

Målet med Fashion design er, at du kaster dig ud i egne projekter og oplever glæden ved at realisere en idé.

Du kommer til at udvikle dig selv og din kreativitet, og lærer at tænke ud af boksen. Vi kommer til at udforske andre brancher for at kunne udvikle fedt tøj i egen stil – lige til din kreative portfolio.

Afstressende håndarbejde

Skolen har gode symaskiner, som hurtigt kan hjælpe med at gøre en idé til virkelighed, men vi giver også eleverne mulighed for at kaste sig ud i godt gammelt, og ikke mindst afstressende, håndarbejde såsom broderi, tryk, strik, hækling, og forskellige mønster- og syteknikker.

Hvad siger andre
om Galtrup Efterskole?