Krea

Galtrup Aros

Faget Krea er hverken klassisk billedkunst, kunsthåndværk, eller moderne kunst. Det er en god kombination af mange ting, som eleverne selv har medbestemmelse på, og det er først og fremmest kunst for alle, dog uden en egentlig definition.

I Krea gør vi de frie ideer til virkelighed ved at slippe kreativiteten løs og eksperimentere med forskellige kunstformer og udtryk. Vi har fokus på din kreative proces og dit personlige udtryk, så uanset om du er godt på vej til at være kunstner eller helt nybegynder, er Krea noget for dig.

Vi gennemgår kunsthistorie og designteorier, men skaber først og fremmest egne værker, som udvikler vores kreativitet og æstetiske sans. Noget af fagets indhold er planlagt på forhånd, men meget af indholdet har du også selv indflydelse på.

Målet er ikke kun at finde inspiration og inspirere via en spændende undervisning. Eleverne skal derimod fremstille produkter, de selv er stolte af, og har lyst til at vise frem ved f.eks. en udstilling og fernisering.

Vi arbejder f.eks. med:

  • Olie og akvarelmaling
  • Tegninger
  • Graffiti og street art
  • Skulpturer
  • Digital kunst
  • Gasbeton
  • Design og produktion af egne projekter
  • Museumsbesøg



Hvad siger andre
om Galtrup Efterskole?