Makerspace

Dsc02691

Makerkulturen stammer fra USA og så dagens lys i midten af 00’erne. Kulturen udspringer af nye avancerede teknologiske muligheder, hvor man f.eks. med 3D printerteknologien kan gå fra idé til prototype på én enkelt dag. Derfor kan makerkulturen, i undervisning, også skabe en meget tydelig aha oplevelse og involvering hos eleverne

På Galtrup Efterskole har vi indrettet et digital makerspace fordelt over flere lokaler, og tilpasset skolens undervisningsmiljø og pædagogiske linje. Det betyder at lokalerne bruges både til elever på DIY linjen og til inklusionselever. I begge tilfælde giver det nye fantastiske muligheder for kompetenceskabende læring.

Hvad er et makerspace?

Et makerspace er et innovationsrum. Et kreativt værksted, hvor man arbejder med nye teknologier som 3D printer, programmering af robotter, VR, lasercutter (laserskæring) og laserindgravering, men også skolens vinylcutter (folieskærer, skæreplotter) kan komme i spil.

De sidste par år har droneflyvning (både på simulator og live, som klassisk DJI eller FPV pilot) været et hit. 

 

Det har vist sig som en godt miks af både den digitale verden og den virkelige.

Med makerspaces er det elevernes egne idéer og kreative løsninger, der driver værket. Derudover giver det eleverne en definition for de nye teknologier, og en måde til at løse komplekse og virkelighedsnære problemer på. Så selvom teknologierne er komplekse, er målet at alle skal kunne lære at bruge værkstedets programmer og maskiner.

Hvad er en 3D printer?

En 3D printer kan sammenlignes med en meget præcis limpistol, der lægger et lag lim ad gangen. Når et lag er tørt, lægges et nyt ovenpå osv., indtil den endelige 3D model er skabt. I stedet for lim bruger printeren filamenter af plast, men maskinerne kan i princippet også bruge mange andre materialer. På skolen gør vi en dyd ud af at bruge de mest miljørigtige materialer. Derfor bruger vi også mest muligt filament af PLA, som er såkaldt bioplast, baseret på plantedele som f.eks. majsstivelse, korn eller sukkerrør.

Paw Olesen

Underviser

Paw Olesen

Paw er 42 år og bor i lærerbolig tæt på skolen. Han er gift med Maj Blazejewicz, som underviser i dansk og naturfag, også på Galtrup Efterskole, og sammen har de børnene Aske og Solvej, samt hunden Bobby.

Paw har en uddannelse som mediegrafiker (med medalje endda), og har mere end 12 års erfaring fra reklamebranchen, bl.a. med eget reklamebureau. I fritiden er Paw ofte på besøg hos gode venner rundt om i landet med sin lille familie, imens timerne i hjemmet bruges på at nørde musik og gadgets.

Udover at undervise i DIY fagene Grafisk design, Videoproduktion og Makerspace, laver Paw det meste af skolens markedsføring og PR indhold. Inklusionsklassen har også glæde af Paws kompetencer i løbet af skoleåret, når eleverne har Makerspace undervisning.

Se alt personale Book en rundvisning